Tandplejeguiden

Et digitalt actioncard

Sådan bruger du Tandplejeguiden

Tandplejeguiden er en hurtig hjælp, når du står over for en borger. Med hjælp fra app’en kan du hurtigt finde svaret på almindelige spørgsmål i forbindelse med tandpleje af ældre borgere, og kan du ikke finde løsningen i app’en kan du sende et spørgsmål direkte til tandplejen.

I Tandplejeguiden kan du i hovedmenuen vælge imellem: ‘Spørg tandplejen’, ‘Symptomguide’ eller en af de fire instruktionsvideoer.

Under ‘Spørg tandplejen’ kan du sende spørgsmål direkte til tandplejen, og du har også mulighed for at vedhæfte et billede. Husk at ‘Spørg tandplejen’ ikke er et sagsføringsredskab, så hold din besked og dine informationer generelle og inkludér ikke navn og CPR-nr. på borgere.

Under ‘Symptomguide’ finder du to kategorier; ‘Slimhinder’ og ‘Tænder’. I begge kategorier er der flere emner, der alle er bygget op på den samme måde. Under hvert emne kan du fx se eksempler på en rask mund, en syg mund samt læse mere om udbredelse, årsager samt hvilke symptomer, der kendetegner sygdommen. Du kan også læse mere om hvordan den pågældende sygdom behandles.

I de fire instruktionsvideoer kan du få praktisk vejledning om tandpleje af ældre borgere. De fire videoer handler om:

  • Hvorfor tandhygiejne?
  • Børsteteknik
  • Proteser
  • Tandstik-metoden

 

God fornøjelse med Tandplejeguide-app’en. Har du spørgsmål eller kommentarer, så hører vi gerne fra dig på info@tandplejeinformation.dk.